Den blå anemone

 

Den blå anemone
Den blå anemone er skrevet af digteren Kaj Munk. "Den blå anemone" blev efter aftale med Kaj Munk først trykt i september 1943 på A. Rasmussens Bogtrykkeri i Ringkøbing. Det var et af flere digte i digtsamlingen "Den Skæbne ej til os", som Kaj Munk planlagde at få udgivet på det tidspunkt.
Det er et lyrisk digt, som der senere hen har fået lagt musik til. I sangen er der en stille rytme så man har nemt ved at følge med. Man har derved også nemmere ved at forstå den i forhold til hvis det var en rap.

 
Der er to ”personer” med i digtet. Den blå anemone og den lyriske jeg-fortæller. Man får et indblik i fortællerens tanker. Digtets modtager er den danske befolkning.
Digtet er delt op i 5 strofer med 9 vers pr. strofe.” Hvad gennembrød den sorte Jord og gav den med sit søblaa Flor
et Stænk af Himlens Tone?
Den lille Anemone.” I dette tilfælde var det parrim der blev brugt, men krydsrim bliver også brugt. ”Paa Lolland jeg den hented,
et Kærtegn fra min Fødeø.
Saa gik jeg her og vented
og tænkte, den maa dø”.
Der er modsætninger i teksten, som f.eks. vinterfrossen og smelte. I 3. strofe er der et godt eksempel på at Kaj Munk varierer i sit sprog. "En lille amazone".
I digtet fortæller Kaj Munk om sit udgangspunkt, Lolland, der hvor han i 1898 blev født og hans forhold til det barske Vestjylland, hvor han senere i 1924, blev præst i Vedersø sogn og døde der i 1944.
Han fortæller om den blaa anemone, der savner sit skovkvarter, sin lune luft og sit fede ler. 

Det fysikske miljø er skønt og smukt, da det minder os om den danske natur fordi det foregår i skoven. Han beskriver også vestkysten hvor han plantede den.

Det psykiske miljø er ikke godt, da det foregår under besættelsestiden. I strofe 2 er der skrevet følgende:

”Den savner jo sit skovkvarter, sin lune luft, sit fed ler; i denne fjendske zone, forgår min anemone, jeg ser den aldrig mere”. Dette ser jeg som en hentydning til besættelsestiden.