
Litterære perioder
Flammen og citronen
Flammen og Citronen - Berettermodellen
Anslag: Det hele starter med sort-hvide klip fra 2. Verdenskrig når Danmark bliver besat. Det er flammens stemme vi hører fortælle om besættelsestiden.
Præsentation: Alle personerne bliver samlet præsenteret.
Uddybning: Vi bliver sat ind i deres modstandsplaner og tanker.
Point of no return: Flammen møder Ketty og det er med til at ændre hvad der senere kommer til at ske i filmen.
Konfliktoptrapning: Ketty giver oplysninger til Bent omkring hvilken bil og nummerplade Gestappo har. De skyder den forkerte bil, da det var falske oplysninger de fik af Ketty.
Konfliktløsning: Flammen dræber sig selv ved at sluge en pille, mens at Citronen bliver skudt.
Udtoning: Ketty og Gestappo mødes på café og hun får den lovede dusør. Hun læser brevet fra Bent og tårerne triller ned af hendes kind. Efter det rejser hun til Stokholm.
Tag stilling til: Hvordan fungerer en ikke autoriseret domstol i et besat land? Hvem har retten til at udstøde dødsdomme over andre? Og med hvilken bemyndigelse? Hvordan kan man være sikker på, at der virkelig er tale om en stikker og ikke et uskyldigt individ?
Når et land er besat kan domstolen ikke gøre så meget ved det. Deres betydning mindskes og besætterne laver en ikke autoriseret domstol. Det betyder at de kan tage beslutninger om hvem der skal have lov til at leve og hvem der skal dø. Angående stikkere har man svært ved at finde ud af om der er tale om. Men som i filmen, bliver stikkeren fundet til sidst og bagefter dræbt af den ikke-autoriserede domstol.
En central replik i filmen lyder: ”Der er ikke noget retfærdigt mere. Der er krig!” Men er der ikke regler i krig? Er det for eksempel i orden at skyde folk på en mere eller mindre begrundet mistanke? Og hvad, hvis man skyder uskyldige? Eller tjener andres personlige interesser? Findes der retfærdige krige? Hvordan forholder filmen sig til disse spørgsmål? Beskriv med minimum 100 ord.
Der er en masse retfærdige ting ved nogle af grundene til at der bliver ført krig mod et land eller mod en gruppe af mennesker. Det er bl.a. hvis at der er nogen der har prøvet at tage noget af ens land. Derfor bliver man selvfølgelig nød til at forsvare det, jo mindre man ikke kan pga. manglende militærstyrker. Hvis man skal forsvare det man går ind for, synes jeg at det er retfærdigt.
Jeg synes at det er retfærdigt når soldater går ind for at hjælpe fattige landsbyer.
Det er derimod uretfærdigt når folk går i krig, bare for at dræbe eller erobre områder.
I ”Flammen og Citronen” skyder de andre mennesker, pga. politiske holdninger. Det synes jeg er meget forkert.
Du har tidligere arbejdet med romanen ’Drengene fra Skt. Petri. Hvad ser du som de store ligheder og forskelle på den modstandskamp drengene fra Skt. Petri og den som Flammen og Citronen udøver?
De laver i begge modstandsgrupper sabotagearbejde mod tyskerne. De er meget imod de tyske holdninger, og det viser de på hver deres måde. I ”Flammen og Citronen handler det under hele forløbet om at skyde nazister, mens det varierer ”Drengene fra Sankt Petri”.